Affaldssortering

Vi opfordrer alle beboere til at hjælpe med at sortere affald, således at vi alle hjælper med at passe på miljøet, har plads i vores containere og altid kan få afhentet affald. Her kan du finde hjælp hvis du er i tvivl om hvordan du skal sortere dit affald:  https://gentofte.dk/bolig-og-by/affald-og-genbrug/affaldssortering/affaldssortering-for-etageejendomme/?searchterm=affaldsh%C3%A6fte%20etageejendomme

Der er mulighed for affaldssortering i Grønnegården (træskuret for enden af parkeringspladsen ved nr. 92) samt i affaldscontainere placeret mellem bygningerne ved nr. 74 og nr. 76.

Eksempelvis i forhold til pap-containeren, som ofte er fyldt, så er det vigtigt kun at smide pap i denne (altså ikke flamingo som ofte kommer sammen med elektronik) og at trykke pappet sammen så det ikke fylder så meget. Så kan vi alle forhåbentligt komme af med pap-affald i løbet af ugen. 

Poser til madaffald kan findes ved affaldscontainerne.

Der blev for noget tid siden omdelt en gratis grøn affaldsspand til alle lejligheder sammen med information omkring affaldssortering. Ønsker beboerne flere af de grønne affaldsspande kan der rettes henvendelse til Gentofte Kommune: Renovation@gentofte.dk eller på telefon: 39 98 81 00 

Storskrald:

Gentofte Kommune har en ordning med afhentning af storskrald 2 gange om måneden. Skraldet SKAL stilles på fortovet på Skjoldagervej, samme side som ejendommen og ud for den. Kun gennemsigtige plastposer må anvendes.

Der hænger sedler på opslagstavlerne i opgangene der angiver afhentningsdatoer for storskrald, og der må ikke sættes storskrald ud på andre dage end dagen før afhentningsdag og på afhentningsdag (såfremt storskrald ikke er afhentet endnu). 

Læs mere om hvilke ting der må og ikke må sættes til storskrald her: https://gentofte.dk/bolig-og-by/affald-og-genbrug/affaldssortering/affaldssortering-for-etageejendomme/

Byggeaffald:

Ved ombygning og modernisering af lejligheden må byggeaffald og lignende ikke  henstilles i kældrene, Grønnegården, eller udenfor blokken.

Byggeaffald afhentes ikke som storskrald, og derfor påhviler det beboeren selv at sørge for at dette bortskaffes på Genbrugsstationen efter gældende lovgivning.

Gentofte Genbrugsstation

Ørnegårdsvej 15

2820 Gentofte 

Åbningstider: 

Mandag-fredag kl. 8.00 – 18.00. weekend samt søn- og helligdage kl. 10.00 – 18.00 (Lukket den 24, 25, 26 og 31. december samt 1. januar).

Yderligere information kan findes på Gentofte Kommunes hjemmeside:

www.gentofte.dk/erhverv/erhvervsaffald-og-miljoe/byggeaffald/


Maling og kemikalier kan stilles i Grønnegården (ved nr. 92) ved de røde miljø bokse. Så bortskaffes det af ejendomsservice.

Find mere information her: https://gentofte.dk/bolig-og-by/affald-og-genbrug/genbrugsstationen/